Mad, krop og vægt - og så diabetes

Tanker om mad, krop og vægt fylder ofte en del, når man er ung, men måske endnu mere, når man samtidig lever med diabetes.

Det kan være, at du er ung og synes, at tanker om mad, krop, vægt eller træning fylder for meget i dit liv, og påvirker dit humør og hverdag på en negativ måde.

Det kan også være, at du er forælder til et barn eller en ung, som giver udtryk for, at mad, krop eller vægt bøvler for dem. Måske kan de emner være svære for jer at tale om. Eller måske vil du bare gerne hjælpe dit barn til et sundt forhold til mad og krop.

Her kan du finde idéer til, hvordan du kan hjælpe dig selv eller dit barn til et godt forhold til mad og krop i et liv med diabetes.