Referat 04. juni 2024
Referat fra møde i StenoPanelet 04. juni 2024.
Dagsorden
Dato og sted
4. juni 2024 kl. 16.00-19.00
Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg
Program
- Velkommen og siden sidst
v. Innovationskonsulent Trine Laura Overgaard Hasle - Behovsstyret behandling: hvad er det og hvorfor gør vi det?
v. direktør Troels Krarup Hansen - Gruppearbejde om behovsstyret behandling
(opdelt i grupper efter type af diabetes) - StenoPanelets perspektiver på behovsstyret behandling
Fælles opsamling
Samlet referat
Velkomst og siden sidst
v. Innovationskonsulent Trine Laura Overgaard Hasle
Trine byder velkommen til både brugere og dagens gæster som er AC-fuldmægtig Sofie Riber Albrechtsen, overlæge Steen Bønløkke Pedersen og programleder og vicestabschef Katrine Holm Lindgaard.
Trine informerer om, at Katrine Holm Nielsen er blevet tovholder på StenoPanelet (sammen med Trine).
Katrine kan kontaktes på:
KATRNI@rm.dk
+45 2027 2331.
Trine takker for panelets hjælp til tre opgaver siden sidst.
Opgaverne er:
- Besvarelse af spørgeskema vedrørende national digital patientuddannelse - type 1.
- Test af Helbred i Midt-spørgeskemaet, inden det blev sendt ud til 130.000 borgere i Region Midtjylland
- Morgenradio om nye forskningsresultater om dødsårsager blandt personer med type 2-diabetes
Behovsstyret behandling: hvad er det og hvorfor gør vi det
v. direktør Troels Krarup Hansen
Centerdirektør Troels Krarup Hansen fortæller om SDCA's arbejde med behovsstyret behandling.
Han fortæller, at SDCA i øjeblikket arbejder med konkrete løsninger på type 1-området, men at den samme bevægelse også kommer til at ske på type 2-området.
Troels fortæller, at SDCA i samarbejde med regionshospitalerne i Region Midtjylland arbejder på en model, hvor personer med type 1-diabetes ses i et fast kerneforløb, som består at en årlig konsultation i ambulatoriet med årsstatus og samtale med læge.
Derudover vil man efter behov få tilbudt fokusforløb. Det kan fx være, hvis der er behov for særlig rådgivning omkring diabetesregulation, graviditet, motion, stress, kulhydrater, angst for lavt blodsukker mv.
Som et led i omlægningen til behovsstyret behandling, kommer behandlingen også til at foregå på nye måder. Det kan være gennem selvhjælpsværktøjer, online forløb, gruppeforløb og selvfølgelig også 1:1 samtaler.
Gruppearbejde om behovsstyret behandling
(opdelt i grupper efter type af diabetes)
Grupperne arbejder med en række scenariekort for fremtiden med behovsstyret behandling. Kortene lægger op til refleksioner om henholdsvis "Din behandler følger med på afstand" og "Nye måder at få hjælp på".
StenoPanelets perspektiver på behovsstyret behandling
Fælles opsamling:
SDCA arbejder videre med alle perspektiverne fra grupperne, men i fællesskab samles der op på de mest centrale pointer.
Panelet har følgende input:
Din behandler følger med på afstand
Vi skal sikre at de der er digitalt udfordrede ikke skubbes ud over kanten – der skal være et varigt tilbud til de, der ikke kan
- Det skal være et frit valg med mulighed for at vælge til og fra.
- Det skal være tydeligt, at det er et tilbud og at det kan tilpasses individet.
- Det er vigtigt at bruge teknologi til dem, der kan og vil – det kan frigive ressourcer til dem, der ikke kan.
- Vi skal være opmærksomme på, at kerneforløb ikke er for alle "one size doesnt't fit all".
- Vi skal være opmærksomhed på, hvordan man bliver kontaktet af klinikken – en sms kan virke akut og forstyrrende i hverdagen.
- Det vil være en fordel, hvis man kan samle alt information og kommunikation på én app.
Nye måder at få hjælp på
Det er positivt at få undervisning og vejledning i grupper, men:
- Vær opmærksom på, at gruppeforløb ikke er for alle – vigtigt med forskellige tilbud til forskellige mennesker.
- Et gruppeforløb kan være mindre fleksibelt.
- Det er ikke sikkert man ved, hvor meget man får ud af det, før man prøver det.
- Det er vigtigt, at gruppeforløbene styres af fagpersoner.
- Vi skal også huske tilbud til familien og de pårørende – også gennem det digitale.
Afrunding og næste møde
v. Uddannelseskonsulent Katrine Holm Nielsen og innovationskonsulent Trine Hasle
Katrine afrunder mødet og takker for dagens deltagelse.
Sofie orienterer om, at hun får brug for hjælp til opgaver i forbindelse med udviklingen af det digitale værktøj "INDBLIK". Sofie og Trine udsender en mail omkring opgaven (kun til brugere med type 1-diabetes).
Trine orienterer om, at der inden længe sker en udskiftning i panelet, så medlemmer der har været med i tre år, kommer til løbende at blive udskiftet.
Vi vil stadig gerne bruge de erfarne brugere i andre opgaver, men ikke længere fast på møderne.
Katrine og Trine ønsker panelet en god sommer.
Datoer for de næste møder
- 30. september 2024
- 29. januar 2025