v. Direktør Troels Krarup Hansen og læge og klinisk forsker Kristian Løkke Funck
Troels rammesætter temaet, hvorefter to projekter præsenteres.
Kristian fortæller om forskningsprojektet INTEN-CT, der handler om screening og behandling af begyndende hjertesygdom hos personer med type-2 diabetes. Personer med type 2-diabetes har større chance for hjertekarsygdomme. Før tænkte man, at alle havde forhøjet risiko, så derfor var behandlingen ens. Men nu er der interesse i at undersøge, om nogle skal behandles mere/mindre. Der skal scannes 7.300 patienter i Danmark. I studiet får man foretaget en hjerte-CT. Deltagerne er opdelt i to grupper via lodtrækning for at undersøge, om man kan bruge kalk-score til tydeligere at opdele patienter i risikogrupper og dermed sikre en passende behandling. En bestræbelse på at differentiere i stedet for at sige, at alle skal have det samme.
Men det giver også anledning til at være nysgerrig på hele kommunikationen i store forskningsprojekter, f.eks. hvordan offentliggøres projektets opstart, så det også giver mening for målgruppen? Hvordan kommunikeres der i forhold til at få rekrutteret patienter? Skal der være målrettet kommunikation til forsøgsdeltagere, og hvordan gør man det? Og ikke mindst, hvordan offentliggøres projektets resultater for målgruppen?
Troels fortæller om kvalitetsudviklingsprojektet VERIFY, der omhandler en validering af diagnosen blandt patienter med type 1-diabetes tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus.
Ca. 700 personer der har haft type 1-diabetes i mere end 5 år og med diabetesdebut efter 25-års alderen får taget en ekstra blodprøve for at undersøge, om der er nogle patienter, som ikke har type 1-diabetes, som først diagnosticeret ud fra daværende diagnosticeringspraksis, men en anden (og måske sjældnere) type og dermed sikre en mere præcis behandling.
Men det giver også anledning til en drøftelse af, hvordan taler vi om kvalitetsudviklings-projekter, hvor der kan forekomme resultater, der er uventede for den enkelte patient.
Feedback fra brugerne:
- Fokus på "what's in it for me?"
- Man kunne lave et register, hvor deltagere kunne melde sig på og blive kontaktet
- Synliggøre tidsforbrug og konsekvenser ved deltagelse
- Være tydelig omkring gevinst og risiko ved deltagelse
- Også huske, hvad er konsekvensen ved at være kontrolgruppe
- En deltager oplever ikke at få det tilbudt ved almen praksis
- En deltager ville i højere grade opdage forskning, hvis det var på Facebook
- Er der en selektion i den måde vi rekruttere på (forudsætter meget aktiv handling) og den målgruppe, som måske er underrepræsenteret i forskning? Alle er f.eks. ikke lige gode til at tjekke deres e-boks
- Vigtigt at der er en tydelig proces – hvad skal foregå, tidsrummet, konsekvenser for mig og resultater
- Invitation til deltagelse må gerne være en appetitvækker
- Hvis man til sin årssamtale bliver spurgt, om man er interesseret i at deltage i forskning
- Hvilke barrierer er der for deltagelse – og kan vi nedbryde dem?
- Det er vigtigt at være ærlig fra start omkring mulighed for deltagelse
- Relationen mellem læge og patient er vigtig ift. tillid til forskning og sige ja til deltagelse
- Det skal huskes at siges, at det ikke kun er for den enkeltes skyld
- Man må som patient ikke gå derfra med en utryg følelse
- Brugerne vil gerne hjælpe "fremtiden" men vil også gerne selv have noget ud af det.
- Når deltagerne bruger sin tid, vil de også gerne opleve, at der er tid til f.eks. at snakke.
- At få svar tilbage, fx at man sidst i et spørgeskema kan afkrydse om man gerne til have svar på undersøgelsens resultater
- Få en udenforstående til at gennemlæse breve og lignende, så der bliver skrevet i et forståeligt sprog
- Kommunikationen skal være knivskarp, herunder at man ikke drukner i alt for mange sider
- Forslag om grafisk kommunikation eller lille video
- Venteliste-design kan mindske skuffelsen over at komme i kontrolgruppen
- Formidling skal være tydelig og noget hvor man tænker; wow – det vil jeg være med i.