Hvad er diabetes?
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor indholdet af sukker i blodet er højere end normalt. Det skyldes mangel på insulin eller nedsat evne til at udnytte det.
Diabetes er en kronisk sygdom
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor indholdet af sukker i blodet er højere end normalt. Det høje blodsukkerniveau skyldes enten mangel på hormonet insulin, nedsat evne til at udnytte insulinet eller en kombination af de to.
De klassiske symptomer på diabetes er tørst, øget vandladning, vægttab og træthed.
Diabetes er forbundet med følgesygdomme, fordi et forhøjet blodsukker over længere tid kan medføre skade på blandt andet øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar.
Type 1- og type 2-diabetes er to vidt forskellige sygdomme
Man inddeler primært diabetes i type 1-diabetes og type 2-diabetes. Kun et tal adskiller de to, men det er to vidt forskellige sygdomme. Der findes også andre typer af diabetes.
Cirka 280.000 personer i Danmark har diabetes. Omkring 90 procent er registreret med type 2-diabetes og 10 procent med type 1-diabetes.
Type 1-diabetes
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som opstår, fordi kroppens immunsystem ødelægger de celler i bugspytkirtlen, som danner det livsvigtige hormon insulin.
Kroppen mangler derfor insulin og skal have det tilført resten af livet.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes. Men sygdommen skyldes sandsynligvis et samspil mellem miljøaktorer og arv. Sygdommen rammer ofte børn og unge.
Så mange har type 1-diabetes
I Danmark har cirka 28.000 mennesker type 1-diabetes. Det svarer til 0,5 procent af hele den danske befolkning. Antallet er stigende.
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor blodsukkeret i kroppen er forhøjet, fordi kroppen ikke producerer insulin nok, ikke kan udnytte insulinet optimalt (insulinresistens) eller - som oftest - en kombination af disse to.
Både livsstil og arvelige faktorer har betydning for, om og hvornår man udvikler type 2-diabetes.
Så mange har type 2-diabetes
Type 2-diabetes er den hyppigste diabetesform efter 30-års alderen og er én af de hurtigstvoksende folkesygdomme i Danmark. Over 250.000 danskere har type 2-diabetes. Det svarer til ca. fem procent af hele den danske befolkning. Man anslår, at omkring 60.000 har sygdommen uden at vide det.
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes.
Sygdommen forsvinder næsten altid umiddelbart efter fødslen, men ca. halvdelen af de kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, får konstateret type 2-diabetes i løbet af de første 10 år efter graviditeten. Denne risiko kan reduceres betydeligt med sund kost, vægttab og motion.
Så mange får graviditetsdiabetes
Cirka fem procent af alle gravide kvinder i Danmark udvikler graviditetsdiabetes. Risikoen stiger, hvis man er overvægtig og genetisk disponeret for type 2-diabetes.
Andre typer diabetes
Der findes en række andre diabetestyper, som ikke er så hyppige som type 1- og type 2-diabetes. Det er bl.a. LADA (type 1½-diabetes) og MODY.
Nogle typer diabetes skyldes sygdomme i f.eks. bugspytkirtlen og visse arvelige sygdomme, mens andre kan opstå som en bivirkning til medicinsk behandling af andre sygdomme uden relation til diabetes.
Så mange har andre typer af diabetes
Ud af alle dem, der er registreret med type 2-diabetes, regner man med, at antallet af personer med LADA udgør 5-10 procent, og antallet med MODY udgør 1-3 procent.