Online rådgivning til børn og unge med type 1-diabetes
Oplever du udfordringer med dit blodsukker, når du bevæger dig og er fysisk aktiv? Her kan du få online rådgivning om fysisk aktivitet, blodsukker og insulin.
Det er helt normalt at få lavt eller højt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet, når man har type 1-diabetes.
Men selvom det kan lidt svært at styre, skal det ikke bremse dig i at hoppe på trampolin, cykle eller spille fodbold.
I videosamtaler kan du få gode råd til, hvordan du kan være fysisk aktiv selvom, du har diabetes.
I samtalerne kan du snakke med en læge og en idrætsfysiolog der har stor viden om, hvordan man kan få fysisk aktivitet, insulin, blodsukker og kost til at spille sammen.
For alle under 18 år
Tilbuddet er for alle under 18 år med type 1-diabetes og deres forældre.
Det er et landsdækkende tilbud, og du kan blive henvist gennem din egen diabetesbehandler.
Hvad går tilbuddet ud på?
- Når du bliver henvist til tilbuddet, skal du og dine forældre begynde med at se en video om diabetes, fysisk aktivitet og udfordringer med blodsukkeret.
- Sammen udfylder I et spørgeskema, der handler om dig, din diabetesbehandling og de udfordringer, du oplever med blodsukkeret, når du er fysisk aktiv.
- Du og dine forældre får information om, hvordan dine blodsukkerdata kan deles med os. De data skal vi bruge i vores samtaler med dig.
- Når vi har dine data, møder vi dig til to samtaler online. I samtalerne taler vi om, hvordan vi får insulin, blodsukker, kost og fysisk aktivitet kan hænge bedre sammen for dig.