Graviditetsdiabetes er en form for diabetes, der udvikler sig under graviditeten. Den opstår, når kroppen ikke kan producere nok insulin til at håndtere det sukker, der findes i blodet.

Dette kan føre til forhøjede blodsukkerniveauer, som kan påvirke både mor og baby. Det er det, man kalder graviditetsdiabetes.

Er jeg i risiko for at få graviditetsdiabetes?

Omkring seks procent af alle gravide får graviditetsdiabetes i Danmark. Her kan du se, om du er én af dem, der er i risiko:

Du er i risiko for graviditetsdiabetes, hvis du:

• har sukker i din urin
• er overvægtig og har haft et BMI over 27 før din graviditet
• tidligere har haft graviditetsdiabetes
• tidligere har født et stort barn over 4500 g
• venter tvillinger
• har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
• har nær familie, der har diabetes.

Man mærker ikke selv, at man har graviditetsdiabetes. Du skal derfor undersøges for graviditetsdiabetes, hvis du har én af ovenstående risikofaktorer.

Om undersøgelsen for graviditetsdiabetes

Alle, der har én af de ovennævnte risikofaktorer, bliver undersøgt for graviditetsdiabetes. Det er din praktiserende læge, der udfører undersøgelsen eller henviser dig til at få undersøgelsen foretaget på sygehuset.

Undersøgelsen hedder en sukkerbelastningstest. Den foregår ved, at du skal drikke en sukkerholdig væske. Derefter skal du vente i to timer, hvorefter du får målt dit blodsukker. Hvis dit blodsukker ligger på 9 mmol/L eller derover to timer efter, du har drukket sukkervandet, har du graviditetsdiabetes.

Læs om testen på siden her:

Graviditetsdiabetes - en guide til dig

Hvis du har graviditetsdiabetes, er der en let forhøjet risiko for forskellige komplikationer for dig og dit barn.

Det kan for eksempel være:

• et for stort barn
• forhøjet blodtryk
• svangerskabsforgiftning
• for meget fostervand
• lavt blodsukker hos det nyfødte barn

Derfor skal du følges for din graviditetsdiabetes på hospitalet og ikke hos din egen læge.

På hospitalet bliver du hjulpet med at holde blodsukrene inden for normalområdet for, at du og barnet får de bedst mulige betingelser under graviditeten.

En fødselslæge følger dig med 1-5 ugers interval, alt efter hvor langt du er i graviditeten, og om du har behov for insulin, samt om dit barn har det godt.

Du følger de almindelige tider hos din jordemoder, men bliver skannet lidt oftere på hospitalet. Vi måler eventuelt også dit barns hjertelyd (såkaldt CTG-undersøgelse).

Du følger de almindelige tider hos din jordemoder, men bliver skannet lidt oftere på hospitalet.

Hvis du bor i Region Midtjylland, bliver du tilknyttet Aarhus Universitets Hospital.

Vi følger dit blodsukker

Hvis du har graviditetsdiabetes, skal du måle dit blodsukker 4-6 gange om dagen. Det er vigtigt, at dine blodsukkertal ikke bliver for høje, da det kan påvirke både dig og dit barn.

På hospitalet får du udleveret et blodsukkerapparat, og vi lærer dig, hvordan du bruger det, og hvordan du sender blodsukkerværdier til os.

Det er blodsukkerværdierne, der afgør, om din graviditetsdiabetes kan behandles udelukkende med diæt og motion, eller om du kan have gavn af behandling med insulin.

Sådan kan du undgå at få højt blodsukker

Kulhydrater får dit blodsukker til at stige. Mængde og type af kulhydrat har betydning for, hvor meget og hvor hurtigt dit blodsukker stiger, efter du har spist.

• Drik vand, kaffe og the og undgå sukkersodavand, saftevand, juice samt kaffe og te med sukker.
• Vælg sunde snacks i stedet for slik, kage og kiks.
• Minimér frugt til 2-3 stk. dagligt og mælkeprodukter til 1/2 l dagligt.
• Vælg gerne produkter med højt indhold af fuldkorn (fuldkornsmærket)
• Spis grøntsager mindst 1-2 gange dagligt.
• Fordel gerne dine måltider på 3 mindre hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Du får hjælp af vores diætist i klinikken til at finde en god plan for dig.

Motion forebygger et højt blodsukker

Når du er fysisk aktiv, virker dit insulin bedre. Derfor er fysisk aktivitet rigtig godt, når du har graviditetsdiabetes.

Vi anbefaler dig at dyrke 30 minutters motion hver dag. Det kan fx være en rask gåtur, svømning eller cykling.

Læs også:

Læs mere om behandling af graviditetsdiabetes på Videncenter for Diabetes

Vi måler dit blodsukker under og efter fødslen, for at sikre os at du og dit barn har det godt.

Hvis du har fået insulin under graviditeten, vil du normalt ikke have behov for insulin efter fødslen.

I nogle tilfælde planlægger vi, at du skal have en mindre mængde insulin under og efter fødslen.

Hvis du har høje blodsukre tre døgn efter fødslen, kan det være tegn på, at du har udviklet diabetes. Det betyder, at du skal gå til din egen læge for at blive undersøgt for type 2-diabetes.

Din fødsel kan blive sat i gang

Hvis du ikke har født til termin eller dit barn er stort, sætter vi din fødsel i gang.

• Hvis du er i behandling med insulin, anbefaler vi, at fødslen bliver sat i gang i uge 40.
• Er du ikke i behandling med insulin vil det være i uge 41. Vi vurderer tidspunktet ud fra hvor stort, dit barn er.
• Hvis vi vurderer, at dit barn vejer over 4500 gram, kan det være, at et kejsersnit vil være det bedste for dig. I det tilfælde tager vi en snak med dig om, hvad der er det bedste.

Dit barns blodsukker efter fødslen

Under graviditeten har dit barn været vant til ekstra sukker og har derfor dannet mere insulin. Det betyder, at dit barns blodsukker kan falde lige efter fødslen.

For at undgå dette skal dit barn helst ammes eller tilbydes modermælk lige efter fødslen.

To timer efter fødslen måler vi dit barns blodsukker, for at sikre at barnet har det godt.

Når du har haft graviditetsdiabetes, er det vigtigt at forebygge, at du senere får type 2-diabetes.

Det gør du bedst ved at spise sundt, være fysisk aktiv og opnå vægttab efter fødslen.

Det er vigtigt, at du måler dit blodsukker i minimum et døgn efter fødslen for at vurdere, om du udvikler diabetes.

Du anbefales også at gå til din egen læge og få målt et langtidsblodsukker (HbA1c) 3 måneder efter fødslen. Hvis du har været i behandling med insulin under graviditeten, skal du også have taget et fasteblodsukker.

Herefter er det vigtigt, at du går til din egen læge for at få målt et langtidsblodsukker (HbA1c) med 1 til 3 års mellemrum.

Type 2-diabetes skal opdages så tidligt som muligt. Jo hurtigere du kan komme i behandling, jo bedre.

Forebyg type 2-diabetes

Hvis du har haft graviditetsdiabetes, er der en risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

Der er fem ting, som er gode at huske, når man skal forebygge en type 2-diabetes. Den første er amning, og de fire andre handler om livsstil.

De fem områder er:

• Amning: Amning nedsætter risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
• Kost: spis sundt
• Tilstræb normalvægt
• Alkohol: begræns indtaget af alkohol, som kan påvirke amningen
• Motion: vær aktiv mindst 30 minutter om dagen

Amning

Modermælk er det bedste, du kan give dit barn. Amning sænker desuden din risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Derfor anbefaler vi, at du ammer dit barn fuldt i 4-6 måneder, og delvist frem til barnet bliver 1 år.

Læs om diabetes og tidlig amning  

Forebyg type 2-diabetes

Læs om, hvad du kan gøre for at forebygge type 2-diabetes efter at have været gravid med graviditetsdiabetes.